23948sdkhjf

Negative forventninger til det kommende kvartal

ByggematerialeBranchens omsætning har vist imponerende fremgang siden 2005, men er de seneste måneder stabiliseret. Erhvervstilliden er i 4. kvartal negativ for første gang siden udgangen af 2005. Dette afspejler blandt andet at et flertal af virksomhederne forventer lavere ordreindgang i det kommende kvartal.
ByggematerialeBranchens omsætning er øget betydeligt siden primo 2005, men er de seneste måneder stabiliseret. Siden januar 2007 er væksten i omsætningen dog alligevel tiltaget med 12,2 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten er bredt funderet over næsten alle områder af ByggematerialeBranchen.

Erhvervstilliden er i 4. kvartal negativ for første gang siden udgangen af 2005. Dette afspejler blandt andet at et flertal af virksomhederne forventer lavere ordreindgang i det kommende kvartal. Færdigvarelagerne vurderes ligeledes at være større end normalt. I direkte relation hertil har forventningerne til næste kvartals produktion fået et hak i den forkerte retning. Der er dog stadig en mindre overvægt af virksomheder, der forventer en produktionsfremgang.

Aktuelle tendenser
Svag negativ erhvervstillid: Efter næsten to års positiv overvægt i virksomhedernes forventninger til fremtiden er erhvervstilliden i 4. kvartal negativ. Erhvervstillidens lave niveau skyldes forventninger om stagnerende ordrebeholdninger i 4. kvartal sammenlignet med 3. kvartal samt øgede færdigvarelagre.

Stabiliseret omsætning
Omsætningen i ByggematerialeBranchen har vist imponerende fremgang siden begyndelsen af 2005. Fremgangen er i de sidste tre måneder afløst af en nogenlunde konstant omsætning. Niveauet i september var på godt 127 mia. kr. Udsvingene i den samlede omsætning skyldes hovedsageligt udsving på hjemmemarkedet.

Betydelige færdigvarelagre
Et flertal på omkring 33 pct. af virksomhederne melder om større færdigvarelager end normalt ved kvartalets udgang. Dermed synes der er at være fortsat vækst i færdigvarelagrene. Trods de større færdigvarelagre hos en overvægt af virksomhederne, er der i branchen som helhel stadig en mindre overvægt af virksomheder, der forventer at øge produktionen i det kommende kvartal.

Kilde: ByggematerialeBranchen - http://bb.di.dk/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094