Skanska bag prestigebyggeri i London
Skanska skal bygge en ny skyskraber i Londons finanskvarter The City. Byggeriet, Heron Tower, bliver 242 meter højt og koster 3,3 mia. sek.. Heron Tower skal stå færdigt på adressen 110 Bishopsgate om fire år.
- Byggearbejdet påbegyndes i 2008. Projektet forventes at stå færdigt i begyndelsen af 2011, oplyser Skanska i en pressemeddelelse.
Kontrakten med bestyrelsen bag Heron Tower lyder på 3,3 mia. sek. og medregnes i Skanska’s regnskab for årets fjerde kvartal.
Kilde: Skanska AB