23948sdkhjf

OPP-modellen bag endnu et skolebyggeri

Herning Kommune var den første af landets kommuner til at gennemføre et kommunalt OPP-projekt. Det var det prisvindende byggeri, Vildbjerg Skole, der stod model til det. Nu følger Langelands Kommune efter med endnu et skolebyggeri.
Langelands Kommune opfører nu en kommuneskole til ca. 1000 elever ved Rudkøbing efter Offentlig Privat Partnerskab-princippet (OPP). Inspirationen er givetvis kommet fra landets første kommunale byggeri i OPP-regi: Vildbjerg Skole i Herning kommune.

- Vi har ikke definitivt lagt os fast på den endelige model. Men vi er da meget inspireret af det projekt, der blev gennemført i den tidligere Trehøje Kommune, siger kommunaldirektør Jørgen Christiansen, Langeland Kommune.

Den nye skole i Rudkøbing kommer til at koste 180 mio. kr., og i øjeblikket arbejdes der i kommunen med at erhverve det areal, hvorpå man har tænkt sig at bygge. Når det er sket gennemføres en prækvalificeringsrunde, hvorefter OPP-projektet sendes i udbud.

Udvalgte interesserede konsortier vil således blive indbudt til en dialog med henblik på at finde frem til det endelige løsningsforslag og det konsortium, der kommer til at stå som OPP-leverandør.

Skolen skal stå klar til at blive taget i brug efter sommerferien 2009.

Kilde: Jyllandsposten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094