23948sdkhjf

Håndværkere sjusker med sikkerheden

TIB i Odense er så træt af håndværkere, der sjusker med sikkerheden, at man nu opfordrer arbejdsgiverne til at fyre ”sjuske-dorterne”.
Træ-Industri-Byg (TIB) i Odense opfordrer arbejdsgivere til at fyre de medarbejdere, der konsekvent bliver ved med at sjuske med sikkerheden på byggepladsen.

Formand for TIB i Odense, Karsten Hønge, siger til Fyens Stiftstidende:

- Folk må lære det på den hårde måde, hvis de ikke fatter det. I bund og grund er arbejdssikkerheden arbejdsgiverens ansvar, men hvis folk ikke følger reglerne og gentagne gange sjusker med sikkerheden, må de skride hårdt ind, siger TIB-formanden.

Meldingen kommer efter, at Fyens Stiftstidende med billeder har afsløret, at bygge- og anlægsarbejdere i høj grad sjusker med sikkerheden, når de er på arbejde.

Direktør for virksomheden Mogens Knudsen A/S, Jakob Knudsen, mener ikke, at en fyring er vejen frem. I stedet mener han, at tekniske kurser og udførlige instruktioner skal være med til at få håndværkere og andre bygningsarbejdere til at tage ansvar både for egen og andres sikkerhed.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.261