Print huset og byg det med en sømpistol
Print materialerne til dit nye hus på printeren og saml komponenterne med sømpistol. Det bliver måske fremtiden, viser huset Fabhouse, der bygges af byggekomponenter, som printes med ny digital fremstillingsteknologi
Med projektet vil vi gerne vise, at vi kan bygge et hus på stedet med en pc koblet op til maskiner så som 3D-printere, CNC-fræsere og laserskærere. På den måde kommer man fra ide til færdigt produkt i fuld størrelse meget hurtigt. Samtidig kan man afprøve forskellige muligheder og lave et spændende, komplekst og organisk formet hus til priser som det kedeligste parcelhus, siger Peter Løhr.
Et opgør med det firkantede parcelhus
Bygningen er konstrueret på en utraditionel måde med dobbeltkrummede former og træ samlet i perfekte vinkler. På den måde er huset et opgør med traditionelle, firkantede måder at bygge på og de kendte, firkantede standardplader.
Da vi havde mange plader at samle, både i træ og miljøvenlige fibergipsplader havde vi behov for en hurtig og effektiv samlingsmetode. Her kontaktede vi Kyocera Unimerco, der hjalp os med at vælge de rigtige Tjep søm- og klammepistoler, der passede til de nye materialer.
På den måde kunne vi arbejde effektivt og få det optimale ud af processen. Pistolerne var driftsikre og alle kunne på 30 sekunder lære at betjene dem, siger Peter Løhr.
Det nybyggede Fabhouse skal fremover fungere som en slags højteknologisk værksted for iværksættere, virksomheder og andre, der ønsker at teste ideer i praksis før de starter en produktion.
Det er dette internationale koncept, der kaldes Fablab (Fabrikations Laboratorium) og nu kommer til Danmark for første gang endda i form af sit eget unikt designede, producerede og samlede hus.
tøtte