23948sdkhjf

Lettere rengøring med nye måttesystemer

Forbo Floorings måttesystem Coral fanger op til 90 pct. af det snavs og fugt, der hver dag transporteres ind i butikker, erhvervslokaler og kontorbygninger. Det letter rengøringen og kan være med til at reducere udgifterne
Udgifterne til rengøring udgør i dag en stor del af virksomheders driftsbudget. Det gælder særligt i erhvervslokaler, butikker og kontorbygninger, hvor mange personer dagligt passerer indgangspartierne. Skidt og fugt transporteres ind fra gaden og sætter sig i gulve, møbler og andet inventar. Det medfører et stort behov for rengøring og resulterer i unødvendig slitage på bygningens gulve.

Forbos Coral-serie, der består af forskellige typer af entrésystemer til indgangspartier, kan ved den rette placering og udnyttelse opfange langt det meste skidt. Dermed kan virksomheder både gøre rengøringen nemmere og opnå længere holdbarhed på gulve og inventar.

Fjern 90 pct. af skidtet

Undersøgelser fra Forbo viser, at ved at placere indgangssystemerne over et areal på 6 meter opnås den optimale effekt, hvor Coral-produkterne fjerner hele 90 pct. af skidtet. Men mindre arealer kan også gøre en forskel. Eksempelvis vil 3 meters aftørrings- og afskrabningssystem kunne opfange 75 pct. af det skidt, der normalt bliver slæbt ind i bygningerne.

For at opnå den største reduktion af skidt og fugt bør indgangsbelægningerne desuden tilpasses de enkelte bygningers størrelse, beliggenhed og trafik. Derfor består Coral-serien af flere kollektioner, som kan kombineres i forskelligt omfang. På den måde kan hvert indgangssystem fås i en skræddersyet løsning, der er tilpasset de enkelte bygningers konkrete behov.

Eksempelvis opfanger en grov belægningsstruktur foran indgangen store mængder smuds, mens en finere textil med skrabefibre efterfølgende absorberer overflødig fugt og giver et mere eksklusivt udtryk inden for dørene.

Byd velkommen med genbrugt fiskegarn

Seneste skud på stammen i Coral-serien er den nye kollektion Welcome, der er produceret i genbrugt fiskegarn og genbrugte PET-flasker og fås i farver og striber, som lever op til internationale indretningstendenser.

Welcome-kollektionen er oplagt til gulvbelægning i de områder, der leder fra entré til receptioner, korridorer og trapper, og som såvel gæster som medarbejdere passerer mange gange dagligt. Det skyldes, at kollektionen er udviklet i et materiale, der både absorberer fugt og skraber smuds af skoene, ligesom måtterne er konstrueret til at kunne klare tung trafik.

Udover at gøre rengøringen nemmere lever Welcome-kollektionen derfor også op til sit navn ved at være det optimale valg til at byde gæster velkommen med flotte indgangspartier i større butikker og kontorbygninger.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078