23948sdkhjf

Kursus i Grøn BIM

P+P arkitekter og Teknologisk Institut udbyder et procesorienteret kursus i GrønBIM med fokus på en praktisk, struktureret og metodisk tilgang til optimal udnyttelse af 3D/BIM-modeller til energisimuleringer
P+P arkitekter og Asbjørn Levring fra Teknologisk Institut har besluttet at udbyde et integreret kursus i GrønBIM. Målet er at give virksomheder værdiskabelse med digitale værktøjer med fokus på bæredygtighed. Kurset giver arkitektvirksomheder mulighed for at få glæde af det udbytte, som digitale værktøjer kan realisere allerede i de tidlige kreative designfaser.

Kurset sætter fokus på en praktisk, struktureret og metodisk tilgang til optimal udnyttelse af 3D/BIM-modeller til energisimuleringer. Kurset, som strækker sig over tre moduler á fire dage, hvor det er muligt at til- og fravælge nøjagtig de dele, man ønsker, henvender sig til en bred målgruppe af arkitekter, ingeniører og konstruktører, samt specialister inden for BIM og bæredygtighed, CAD-managers og andre, der ønsker at arbejde med BIM, bæredygtighedsaspekter og energisimuleringer.

Kurset starter allerede i begyndelsen af februar 2012, og kurserne afholdes hos P+P arkitekter i Aarhus løbende gennem foråret.

En ny måde at tænke uddannelse på

Tanken med at afholde kurset hos P+P arkitekter er at kombinere Teknologisk Instituts ekspertviden med undervisere fra P+P arkitekter, som arbejder med design, BIM modellering og simulering i hverdagen og kender til både de mentale og praktiske udfordringer, der er forbundet med implementering af BIM i arkitektvirksomheden.

BIM-ansvarlig hos P+P arkitekter, Morten Boesen, er overbevist om, at det at undervise andre i GrønBIM vil øge kompetenceniveauet yderligere internt i virksomheden, fordi det i sig selv er en udfordring, at skulle videreformidle sin viden til andre på en klar og forståelig måde. Han mener, at bevidstheden om den konstante udvikling er afgørende for virksomheden.

Både P+P arkitekter og Asbjørn Levring mener, at danske arkitektvirksomheder kontinuerligt må udvikle sig og anvende digitale værktøjer, hvis virksomhederne fortsat skal kunne levere den bedste og mest tidssvarende rådgivning.

Ved at kombinere BIM-værktøjer med øje for miljø- og energisimuleringer kan man med omtanke for miljøet formå at øge både egen værdiskabelse, men i høj grad også skabe værdi for kunderne. Det sidste er muligt, da BIM-værktøjerne reducerer omkostninger for kunderne.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078