23948sdkhjf

Ny distributionslastbil fra Mercedes-Benz

De første skitser af den nye distributionslastbil Mercedes-Benz Antos er netop offentliggjort
Nu løfter Daimler-koncernen sløret for de første skitser af den nye distributionslastbil Mercedes-Benz Antos, der rammer de danske veje fra september. Designmæssigt er Mercedes-Benz Antos beslægtet med den nye ’Truck of the Year 2012’ Actros, men førerhuset er samtidig umiskendeligt sit eget, og lastbilen er tilpasset de mangeartede behov, der kendetegner tung distributionskørsel over korte og mellemlange distancer.

Godstransport over korte eller mellemlange afstande stiller ikke bare krav om god kørekomfort og lavt brændstofforbrug. Det kræver en lastbil, der kan klare mange stop, endagsture over forskelligt regionalt terræn og stor variation i størrelsen på lasten.

Mercedes-Benz Antos er designet specifikt til denne type kørsel.

Antos er udstyret med de nye Euro 6-motorer fra Mercedes-Benz’ New Engine Generation, der blev lanceret i marts i år. Og bilen leveres med ikke mindre end 13 motorvarianter, der dækker et bredt spektrum af ydeevne fra 175 kW (238 hk) til 375 kW (510 hk). Antos fås som trækkere eller chassisbiler og er blandt meget andet udstyret med det fuldautomatiske PowerShift gearskifte.

Antos præsenteres for offentligheden for første gang på IAA-messen i Hannover til september.

Herefter vil man også kunne møde de første eksemplarer af Mercedes-Benz Antos på de danske veje.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078