Lim i stride strømme
NJA Furniture har valgt Dana Lim som ny limleverandør, fordi Dana Lim kan levere både service og limopsætning der harmonerede med NJA Furnitures produkter
- Da vi havde oplevet en del limrevner i den tidligere produktion, ønskede vi at indlede et samarbejde med en ny leverandør, og her faldt valget på Dana Lim.
Generelt for os er det vigtigt, at vores leverandører kan levere en høj service og en kvalitet der afspejler vores produkter, og i den kategori hører Dana Lim til. Der gik ikke lang tid fra, at vi testede limen fra Dana Lim, hvor vi oplevede et markant fald i kassationer, til vi kunne benytte den i alle vores limanlæg, siger Morten Ramskov.
Grundighed skaber tryghed
For Dana Lim er opskriften på et godt samarbejde med virksomheder den samme, nemlig at limen skal køre optimalt, og samtidig sikrer Dana Lim, at virksomheder som NJA Furniture løbende får den service der skal til, for at produktionen glider problemfrit.
I forbindelse med samarbejdet med NJA Furniture, havde Dana Lim en pakkeløsning klar med det samme, der betød at NJA Furniture inden for kort tid, kunne benytte sig af lim fra Dana Lim, i de tre limanlæg som virksomheden har stående. Ingolf Jensen, konsulent i Dana Lim forklarer:
- For os er grundighed vigtigt, da det skaber et bedre grundlag for et godt samarbejde, så derfor sikrer vi os altid at hele opsætningen er optimal og at lim er justeret, så den passer med maskineriet. Ved at bruge tid på at besigtige maskinerne, opjustere limen, og testkøre systemet kan vi sikre os at produktionen er som den skal være, siger Ingolf Jensen.
Langsigtet samarbejde er vejen frem
For Dana Lim er det vigtigt løbende at have en dialog med sine kunder, hvor der hele tiden bliver udviklet nye specialprodukter, samtidig med, at man er klar til at træde til, hvis der skulle opstå problemer. Derfor sætter Dana Lim en dyd i at følge op på sine kunder, så produktionsopsætningen hele tiden afvikles under optimale forhold.
- Vi forsøger altid at løse opgaven til fulde, og det sker også ved at vi løbende besigtiger og finjusterer opsætningen hos vores kunder, service er nemlig en vigtig del af vores arbejde. Hos Dana Lim går vi naturligvis efter at sælge vores vare, men det skal ikke kun være gunstigt her og nu, det skal være sådan, at kunden er tilfreds hele tiden igennem et længere samarbejde," siger Ingolf Jensen.
tøtte