Gode erfaringer med ITW BYGs online-program
ITW BYG har i de seneste måneder haft en fokusgruppe til at gennemprøve 3D online-programmet SPIT I-EXPERT til beregning af betonankre og brugernes tilbagemeldinger har været entydige: Programmet virker fortrinligt, er visuelt i top, og reducerer beregningstiden markant
Diplomingeniør Karina Jørgensen er en af de personer, der har været med til at teste programmet, og hun er ikke i tvivl om programmets kunnen:
- Det er et nemt tilgængeligt program, som opfylder, alle de behov vi har, når vi skal foretage disse beregninger. Samtidig giver det mulighed for at optimere beregningerne. Hvor man før sikrede sig ved at tilføje ekstra bolte i konstruktionen, kan man nu blot trykke på optimeringsknappen og spare tid og penge på den måde.
Der, hvor programmet også skiller sig ud, er på det visuelle plan, da man kan se lastens bevægelsesretninger, samt at billedet er i 3D. Programmet her er yderst interessant for os, og det er helt sikkert noget, vi vil fortsætte at arbejde med, siger Karina Jørgensen fra Kærsgaard & Andersen.
Letter ingeniørens hverdag
Netop programmet er udviklet for at sikre, at danske entreprenører og ingeniører kan foretage beregningerne af betonankrene hurtigt og sikkert, uden at skulle bruge tid på egne beregninger.
- Formålet med beregningsprogrammet er naturligvis at lette arbejdet for rådgiverne og give dem en lang række fordele, når de skal beregne betonankre. Programmet er intuitivt og enkelt at bruge, og giver vores kunder en mulighed for både at spare tid og visualisere deres fastgørelser samtidig med, at den nødvendige dokumentation kan udskrives på dansk og vedlægges den øvrige byggedokumentation, siger Henrik Stegemann, bygningsingeniør for ITW Byg.
Samtidig er programmet på dansk, og bliver løbende opdateret for at sikre, at programmet konstant fungerer optimalt.
Kan regne alt
ITW BYG har med SPIT I-EXPERT skabt et program, som giver brugeren mulighed for at udføre beregninger efter de gældende europæiske beregningsmetoder, såsom beregning af klæbeanker, branddimensionering, seismisk beregning inklusiv brand- og jordskælvspåvirkning, samt beregning af armering i henhold til EUROCODE 2.
Netop at kunne beregne efter EUROCODE, er en af de fordele som Mikkel Max Andersen, konstruktionsingeniør hos Eduard Troelsgård, finder meget interessant. Han forklarer:
- Udover at være et meget brugervenligt program som man kan komme i gang med efter ti minutter, kan programmet også regne de europæiske standarder. Det giver nogle bedre bæreevner når der kan tages hensyn til armeringen i betonen, og gør, at programmet er mere anvendeligt end andre. Selvom programmet kunne forbedre sine frihedsgrader, med hensyn til at definere geometrier, er det klart noget, jeg vil anvende i fremtiden. Det kan bare lidt mere end andre, og kan regne nærmest alt, siger Mikkel Max Andersen.
- Udover at være et meget brugervenligt program som man kan komme i gang med efter ti minutter, kan programmet også regne de europæiske designstandarder. Det giver nogle bedre bæreevner, og gør, at programmet er mere anvendeligt end andre. Selvom programmet kunne forbedre sine frihedsgrader, er det klart noget, jeg vil anvende i fremtiden. Det kan lige lidt mere end andre, og kan regne alt, siger Mikkel Max Andersen.
Programmet som er gratis og frit tilgængeligt, kan benyttes direkte via browseren eller downloades på spit.dk