23948sdkhjf

Bæredygtige ventilationskanaler

KE Fibertec AS modtager verdens første Cradle to Cradle certificering af tekstilkanaler til tekstilbaseret ventilation
Verdens største producent af tekstilkanaler, KE Fibertec i Vejen, har lanceret produktet CradleVent, der er certificeret efter Cradle to Cradle-standarden. Certificeringen er udført af det anerkendte EPEA i Hamborg og er dokumentation på produktets bæredygtighed og på, at man tager ansvar for hele dets livscyklus fra vugge til vugge, dvs. fra produktion til og med genanvendelse.

KE Fibertec har i flere år arbejdet med miljø og energi. Virksomheden er ISO 14001-certificeret, og alle tekstiler er godkendt efter Oeko-Tex Standard 100.

- Med Cradle to Cradle-certificeringen har vi taget det næste skridt imod en grønnere profil, siger produktionsdirektør Johnny Møller Knudsen.

- Det har været en tidskrævende proces, men nødvendigt, at vi tager vores del af ansvaret og begynder at designe produkter, der gør gavn fremfor at belaste. I Cradle to Cradle-filosofien ser man affald som føde til en ny produktion, og det skaber balance i kredsløbet, fremhæver han.

Dokumenteret bæredygtighed

- Flere og flere bygherrer stiller krav om bæredygtigt byggeri, og samtidig bliver miljøkravene skrappere, så derfor var det naturligt for KE Fibertec at satse på bæredygtige tekstilkanaler," siger adm. direktør Carsten Jespersen.

- Det er vigtigt for os, at bæredygtighed kan dokumenteres til sikkerhed for vores kunder, og netop derfor har vi valgt Cradle to Cradle-ordningen, der er kundens garanti for, at vi holder det, vi lover.

Bæredygtighed bliver i stigende grad en konkurrenceparameter, og jeg kan kun opfordre andre til at komme i gang. Politisk er viljen stor, og Cradle to Cradle er skrevet ind som overordnet princip i den nye nationale affaldsplan.

Med de skræddersyede tekstilkanaler får man en god indeklimaløsning, der i farve og form passer ind i rummet og bliver en integreret del af det arkitektoniske udtryk. CradleVent vil i første omgang blive tilbudt i en hvid, brandhæmmende Trevira CS-kvalitet, men flere farver følger.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094