Salgsdirektør klæber ikke fast til stolen
Salgsdirektør for Casco Byglim A/S, Geir Tangen Nerhus forlader sin stilling
Geir Tangen Nerhus har efter lange overvejelser valgt at flytte tilbage til Norge, hvor han er født og opvokset. Han flyttede i 1988 til København for at studere på Handelshøjskolen, og det er nu 24 år siden. I Norge venter der ham en stilling som Kategorichef hos Optimera A/S (Saint-Gobain).
Han startede i byggebranchen i 1993 som markedschef hos Isola, derefter 9 år hos Junckers Industrier både som detail- og projektsalgschef, og 7 år hos Casco Byglim. I de sidste 6 år har Geir været medlem af bestyrelsen i Gulvbranchen i Dansk Byggeri og medlem af Markedsudvalget i DI Byggematerialer.
Også i det norske miljø i Danmark har Geir været aktiv som kirkerådsmedlem gennem 12 år i Kong Haakons kirke i København, bestyrelsesmedlem i Kong Olav Vs Jubilæumsfond og som formand for de norske studerende i Danmark (ANSA).
I gulv- og murerbranchen har Geir været fortaler for et bedre og renere arbejdsmiljø gennem støvreducerende gulvspartelmasser- og fliseklæb, opretstående arbejdsværktøj og ergonomiske spartler i forbindelse med gulvlim - noget som er kommet byggebranchen til gode.
Han afleverer en veltrimmet salgsorganisation med en klar strategi, og en stærk organisation i ryggen der er klar til kommende års udfordringer.
Lars Holm, som er Salgschef for Akzo Nobel Bygglim i Sverige, bliver konstituerende chef for Danmark indtil en ny Salgsdirektør tiltræder. Geir har sidste arbejdsdag den 21. september hvor der kl. 13 - 15 bliver afholdt reception på Tempovej 16, Ballerup.
tøtte