Lærlinge og mester på bølgelængde
For tømrermester Anders Madsen fra Bårse handler det om den rette ånd og indstilling når det gælder om at uddanne lærlinge
Sådan siger tømrermester Anders Madsen fra Bårse - i daglig tale Madsen" - når han bliver spurgt hvordan det er, at have lærlinge ansat. Og lærlinge har han altid haft i de 12 år han har haft virksomhed.
- De holder os skarpe, siger han og smiler.
Og man er da heller ikke et sekund i tvivl om at Madsens" værksted, er et sted, hvor de vil noget. Stedet emmer af koncentration og blikket falder straks på de fint udskårne dele der, når de samles til en helhed, skal udgøre en ud af flere kirkebænke til Snesere Kirke.
Kirkebænken er bare én af mange opgaver de løser hos Madsen" og virksomheden er derfor et attraktivt sted for såvel tømrer- og snedkerlærlinge - og med god grund. For Madsen" vil dem gerne hvis de vil og møder ham og hans svende med den rette ånd.
Faglig stolthed
Den rette ånd er netop hvad snedker-lærling på 16 år Frederik Riber har.
- Han tager imod og vil gerne lære, fortæller Madsen. Og så er det da værd at nævne at han netop er blevet nummer 2 ved DM ... Trods den fine placering, er det en beskeden ung mand der bare gerne vil lære lidt af det hele - lige fra forsatsrammer til finere producerede møbler og renoveringer.
Frederik er ansat som lærling gennem et AUB-projekt som konsulent Henrik Bøgvad fra EUC Sjælland er ansvarlig for. Projektet udspringer fra Det lokale uddannelsesudvalg, Dansk Byggeri og 3F og har til formål, at få flere elever i praktik.
- Henrik har skabt behovet for en snedkerlærling her hos os, fortæller Madsen.
- Vi har altid haft tømrer-lærlinge, men kan kun se en fordel i også at uddanne en snedker. Og når vi nu alligevel prøver at gøre os umage, så lad os da være de bedste - så er vi her også om 10 år, siger Madsen og kigger over på Frederiks mentor snedker-svend Alex. Alex nikker og tilføjer:
- Vi vil gerne lære fra os, men jeg gider ikke gå rundt med én der ikke vil det her. Vi er stolte af vores fag!
Den indstilling er der heldigvis rigtigt mange unge der har. Men det er naturligvis et spørgsmål om, at finde lærlingens rette niveau, når ansvaret for opgaverne skal fordeles.
- Når samspillet virker, har vi det bedste udgangspunkt for at drive virksomhed, da det er viden vi skal være konkurrencedygtige på. Vi skal vide noget om hele byggeriet - og den viden får lærlingene blandt andet på skolen. Vi ville ikke kunne drive virksomheden uden det de kommer med. Når de kommer med deres nye input, er det en fantastisk kombination sammen med de erfarne svende.
Den rette ånd
På Madsens hyggelige kontor er der, udover fint udskårne mini-modeller af forskellige projekter, en enkelt ting der falder én lidt mere i øjnene end alt det andet. En indrammet tekst der på en fin måde opsummerer den ånd, der er så vigtig for Madsen, når han fortæller om at uddanne lærlinge;
"Man kan ikke tænke, hvis man er sikker på at man har ret".
Og det er netop den rette ånd:
- Vi bliver udfordret af de unge, siger han. - Pludselig bliver jeg udfordret, selvom jeg selv føler mig som en på 23 år ... så kommer de bare lige og overtager tegningen på computeren.
Der er ingen tvivl om, at den gode historie i denne omgang handler om at lyst og vilje til et fag - både hos mester og lærling - er forudsætningen for at den rette ånd er til stede.
tøtte