Små varebiler med høj kvalitet
MesterTest/Biler: Tæt opløb i toppen mellem Toyota Sports Van og Mercedes-Benz Citan da Mester Tidendes testhåndværkere testede 4 varebiler
Feltet byder på følgende fire varebiler: Toyota Sports Van (Verso), Fiat Fiorino, Mercedes-Benz Citan og Citroen C4 Picasso Van. Peugeot ville også stille en bil (Bipper), men den blev desværre "krøllet" forud for testen
Det er Toyota Sports Van, som vinder størst anerkendelse blandt håndværkerne, og det stemmer godt overens med bilens popularitet hos kunderne.
En af mange fordele, som er knyttet til vinderbilen er, at den er monteret med en del standardudstyr, som hos konkurrenterne betegnes som ekstraudstyr.
Topmoderne varebiler
Skønt de vejledende priser på feltets fire varebiler varierer fra 186.252 kr., for den dyreste til 98.999 kr. for den billigste, er der i alle tilfælde tale om topmoderne varebiler med fint førermiljø, gode køreegenskaber og højt sikkerhedsniveau.
Førstepladsen blev sikret med 152 point. Til sammenligning blev Mercedes-Benz Citan placeret som nummer to med 145 point, svarende til syv sparsomme point færre end vinderen.
De resterende to biler - Fiat Fiorino og Citroen C4 Picasso - blev placeret i nævnte rækkefølge med henholdsvis 136 og 109 point
Bilerne vurderes på fire følgende punkter. Førerplads, Varerum, Køreegenskaber og Prestige.
Tildeling af point for hver bil foregår på baggrund af en skala fra 19 point. Der gives point for bl.a. køreegenskaber, brændstoføkonomi, instrumentering, adgangsforhold, sikkerhed, muligheder for af- og oplæsning m.v.
Som vejledning anbefales at give 1-3 point til punkter, som vurderes som uacceptable. 45 point til punkter, der findes acceptabel.6-8 point til punkter, som findes gode og 9 point til punkter, som findes fremragende.