Certificering mod arbejdsulykker i byggeriet
Materielsektionen i Dansk Byggeri arbejder for at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker udviklingen med indførelsen af DRA certificeringen
Bygge- og anlægsbranchen står altså over for en række fælles udfordringer. Med den nye DRA certificering arbejder Materielsektionen sammen med byggeriets parter om løsninger, der kan være med til at forhindre arbejdsulykkerne. Ordningen skal sikre, at lejede maskiner og materiel på byggepladserne er i orden, at materiel og maskiner håndteres rigtigt, og at man løbende arbejder med forebyggelse og forbedring af sikkerheden.
- Der sker desværre alvorlige arbejdsulykker hvert år, og det er tragisk hver gang, det sker. Derfor skal vi sammen arbejde på at sikre kvaliteten i det materiel, som anvendes, og have mere fokus på arbejdsprocesser og rutiner, som er med til at forbedre sikkerheden på byggepladserne, siger Dan Protin, bestyrelsesformand i Materielsektionen.
DRA certificering forbedrer sikkerheden
DRA certificeringen sætter fokus på forbedring af kvaliteten, sikkerheden og miljøet hos udlejere af maskiner og materiel til byggeri og anlæg. Alt materiel gennemgår streng egenkontrol hos de certificerede udlejere, der sikrer, at materiellet opfylder loven og gældende krav i ordningen. DRA har samtidig en ekstern kontrol, som udføres af FORCE Technology, der årligt foretager stikprøver, aflægger besøg og kontrollerer, at egenkontrol også finder sted og lever op til de fastsatte standarder.
- DRA er med til at højne sikkerheden på byggepladserne.
- Vi ser desværre, at en gummiged vælter, fordi den betjenes forkert. Med DRA er der altid brugervejledninger og en systematisk tilgang, når materiellet videregives til kunderne. Det er vigtigt, at kunderne får den rette instruktion, så de ved, hvordan materiellet skal håndteres. DRA certificeringens systematiske tilgang sikrer, at der hele tiden arbejdes med løbende forbedringer af, hvordan kunderne instrueres, siger Dan Protin.
Ifølge Kirsten Jørgensen, forsker i byggeprocesser og lektor ved DTU Management Engineering, er det helt afgørende, at byggepladserne har ordentligt materiel, som er let at anvende på en sikker måde.
- Det er et problem, hvis virksomheder kan leje udstyr, som ikke er i orden. Det er vigtigt at arbejde med processer og arbejdsgange, så man sikrer, at materiellet er, som det skal være, og også bruges rigtigt. Det er jo målet, når folks liv og lemmer afhænger af det. Hvis det kræver en ordning for at kunne være sikker på, at materiellet er i orden, så er det godt med sådan en certificeringsordning.
DRA certificeringen er også med til at synliggøre, hvad der sker på byggepladserne, og hvor der skal sættes ind, så arbejdsulykkerne forebygges bedre. De DRA certificerede virksomheder arbejder med løbende forbedringer og har bl.a. pligt til at behandle nærved-ulykker, der skal rapporteres i afvigelsesrapporter, som FORCE Technology efterfølgende behandler.
- Med DRA kan man ikke bare lukke øjnene. Man er som materieludlejer nødt til at forholde sig til, hvordan sikkerheden kan forbedres, understreger Dan Protin.
tøtte