Ny mand til erhvervskunder hos Hertz
Nye kræfter i salgs- og marketingafdelingen hos Hertz Biludlejning
- Efter et halvt år i vores reservationscenter kender jeg allerede Hertz organisationen og vores kunders ønsker ganske godt og føler mig derfor rustet til at få mere ansvar. Jeg er allerede i gang med en masse spændende opgaver, og jeg ser positivt på fremtiden i Hertz, hvor jeg er sikker på, at jeg kan skabe gode resultater sammen med mine nye kolleger, lyder det fra Christian.
Christian er 26 år, opvokset i Nordjylland og har boet de sidste 5 år i København.
Udover at have været iværksætter og haft egen virksomhed har Christian stor erfaring fra forskellige stillinger i bilbranchen og læser på kommunikation på CPH Business Academy ved siden af jobbet.
Christian vil være i tæt kontakt med flere større erhvervskunder hos Hertz og løbende sørge for, at Hertz hele tiden leverer de bedste løsninger til den enkelte virksomhed. Samtidig med opgaverne i salgsafdelingen skal Christian varetage forskellige opgaver indenfor marketing, herunder fokusere på online marketing og sociale medier, som er et yderst vigtigt område.