23948sdkhjf

CO2-venligt jordrensningsanlæg

Miljø- og jordrensningsvirksomheden Freiberg & Jespersen i Agerskov skifter navn til MIJODAN og indvier samtidig nyt CO2-venligt jordrensningsanlæg
Den sønderjyske miljøvirksomhed Freiberg & Jespersen A/S, der gennem de sidste 10 år har specialiseret sig i jordrensning og håndtering af spildevandsslam, har i forbindelse med et ejerskifte taget navneforandring til MIJODAN A/S, et navn der afspejler, hvad virksomheden beskæftiger sig med, nemlig miljø, jord og Danmark.

Virksomheden, der ligger i Agerskov, har 30.000 kvm. under tag og yderligere 60.000 kvm befæstet udendørs areal og er dermed et af Danmarks største behandlingsanlæg inden for jordrensning og spildevandshåndtering – og i øvrigt markedsførende inden for kompostering af spildevandsslam.

Alternativ genanvendelse

Genanvendelse og nye miljøvenlige løsninger er et område, MIJODAN fokuserer stærkt på, og virksomheden har blandt andet udviklet sin egen metode til oprensning af gipsaffald, som herefter bruges som svovl- og kalk-gødning til landbrugsjord.

- Vi er en virksomhed, der tilbyder løsninger på miljøproblemer, så naturligvis har vi et stort fokus på at udvikle nye måder at genanvende på. Men samtidig er det selvfølgelig også en gevinst for vores kunder. Når vi kan genanvende frem for at slutdeponere, bliver det jo også billigere for dem, siger Kim Lange, salgsdirektør i MILJODAN.

CO2-venligt jordrensningsanlæg

Seneste skud på stammen af nye, miljøvenlige løsninger er MIJODANs nyetablerede CO2-venlige biologiske jordrensningsanlæg i Uge ved Tinglev, som blev indviet af Aabenraas borgmester Thomas Andresen forleden.

- Området, der er en gammel losseplads, er udlagt til fremtidigt rekreativt område. Det skal blandt andet indeholde en skibakke, som vil kræve 1,4 millioner kubikmeter opfyldning. Derfor har vi valgt at lægge vores biologiske jordrensningsanlæg sådan, at jorden efter endt rensning ender direkte som opfyld til skibakken. Det betyder faktisk temmelig meget i det samlede CO2-regnskab, at jorden ikke skal køres væk efter endt rensning men kan slutanbringes med det samme, forklarer Kim Lange.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078