23948sdkhjf

Skotsk stillads passer med Plus 8

Pitzner har fået forhandlingen af OCTO stillads i Danmark. OCTO produceres af Turner Access i Skotland og er konvertibelt med Plus 8
Som endnu et led i Pitzners One-Stop-Shopping stillads strategi har firmaet fået forhandling af OCTO stillads i Danmark som supplement til flere andre stilladsfabrikater.

OCTO produceres af det skotske firma Turner Access, som tidligere har produceret Plus 8 som underleverandør. OCTO har nu udviklet sit eget stilladssystem, som er konvertibelt med Plus 8 stilladssystemet.

- Med OCTO bringer vi originalen tilbage til det danske marked. Turner Access har videreudviklet og redefineret stilladssystemet. Det er et system, som er meget eftertragtet, fordi det er enklere end sammenlignelige produkter i toppen af markedet, men fortsat med rigtigt mange muligheder, siger afdelingschef Knud Højland Pedersen, Pitzner.

OCTO er et stilladssystem med stor fleksibilitet og høj kvalitet, og det er SP-godkendt i Sverige.

Adm. direktør Ole Wamsler, Pitzner ser forhandlingen af OCTO som endnu et skridt i One-Stop-Shopping strategien for stillads hos Pitzner.

- Med Layer som det primære udlejningsprodukt og en række produkter til salg har vi et stærkt sammensat produktsortiment og en volumen, som betyder, at vi kan have et stærkt team af eksperter til at rådgive og sammensætte løsninger til vore kunder, siger Ole Wamsler.

- Turner Access har valgt at samarbejde med Pitzner i Danmark efter grundige analyser. På næsten alle andre markeder håndterer Turner Access selv forhandlingen, så vi tager det som et blåt stempel fra en virkelig sværvægter i branchen, at de har valgt os, siger Ole Wamsler.

Turner Access er en 30 år gammel virksomhed i Turner Group. Koncernen er grundlagt helt tilbage i 1912 og har i dag mange forskellige aktiviteter indenfor tekniske områder. Turner Group omsætter tæt ved to milliarder kr. og har flere end 2.000 ansatte.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078