Kun få skriver under for at støtte håndværkerfradraget
Kun 220 håndværkere og færre end 2.500 borgere har ønsket at skrive under på, at håndværkefradraget skal bevares. Dermed kan underskriftindsamlingen gøre mere skade end gavn, mener idag.dk.
Det skriver idag.dk
Dermed er opbakningen til håndværkerfradraget langt ringere, end det havde været forventet.
Initiativtageren bag underskriftindsamlingen kom fra 3byggetilbud.dk, som formidler bygge- og renoveringsopgaver
- Når kun 2.500 borgere har skrevet under på de første 20 dage, hvor interessen har været størst, kan der blive lang vej til de 50.000 underskrifter, som efterfølgende initiativtagerne håber at kunne indlevere på Christiansborg, skriver idag.dk.
Foreløbigt har kun 8 politikere valgt at skrive under. Flere konservative, en enkelt fra Dansk Folkeparti og fra Liberal Alliance, samt et par af Venstres medlemmer. Dermed er støtten til Håndværkerfradraget fra Christiansborg også til at overse, hvis man skal tage underskriftindsamlingen som et udtryk for opbakningen, skriver idag.dk.
tøtte
På www.bevarfradraget.dk kan samtlige underskrifter og kommentarer ses. 3byggetilbud.dk opfordrer alle, som ønsker at håndværkerfradraget bliver forlænget til at skrive under på siden.