23948sdkhjf

Se de store byggepladser frem mod 2020

Selvom de private investorer holder på pengene, så skal staten, regionen og kommunerne bygge for 64 mia. kr. frem mod 2020, viser nye tal fra Dansk Byggeri
Mens der ikke er ret mange private virksomheder og borgere, der bygger nyt, så skyder den ene offentlige byggeplads op efter den anden. Frem mod 2020 planlægger staten, kommunerne og regionerne at bygge nyt for 64 milliarder kroner. Byggeprojekterne er fordelt ud over hele landet – dog flest i hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

- Investeringerne vil skabe mange arbejdspladser, og det kommer i høj grad også til at kunne mærkes i lokalområdet. Samtidig er der tale om byggerier, der er nødvendige. F.eks. fordi der er brug for mere plads og nye faciliteter, det gælder fx vores nye supersygehuse. Det er byggerier, som der er brug for, og som skal gennemføres under alle omstændigheder, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm.

Alene i år og til næste år bygger staten, regionen og kommunerne for 22,7 milliarder kroner.

- Det kan muligvis give gener for naboer, men på den anden side vil det også give en masse gode arbejdspladser og bagefter også bedre f.eks. sygehuse, gymnasier og universiteter. Og det er et godt tidspunkt at sætte byggeprojekter i gang for alle parter. På grund af krisen er det billigt for staten, regionerne og kommunerne at bygge i øjeblikket, og bygge- og anlægsvirksomhederne har god plads i ordrebøgerne, fordi der ikke er så mange private investorer, som bygger, siger Andreas Fernstrøm. tøtte

Se hvor meget og hvor staten, kommunerne og regionerne skal bygge frem mod 2020 her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063