23948sdkhjf

Palsgaard Gruppen frem med 20 procent i udlandet

Hos Palsgaard Gruppen A/S, som driver produktionsvirksomheder indenfor præfabrikerede træelementer og træspær, ligger fremtidens succes i udlandet, og i 2013 steg omsætningen i Norge og Tyskland med 20 pct.. Gruppens samlede resultat viser imidlertid ikke de samme gode takter, og det skyldes primært et sløjt dansk marked.
I 2013 steg udlandsomsætningen med godt 20 pct. i forhold til året før og udgør nu næsten ¼ af gruppens samlede omsætning. En andel, som forventes yderligere forøget i år.

- Det er længe siden, vi stoppede med at vente på det danske marked, siger administrerende direktør Christian Vindstrup og fortsætter: -Men Danmark udgør fortsat den største del af vores forretning, og vi agter uændret at forsvare og udbygge vores markedsposition på hjemmemarkedet de kommende år. Samtidigt satser vi målrettet på at udvide vores aktiviteter yderligere på de to nærmarkeder, Norge og Tyskland.

Såvel byggeaktiviteten som prisniveauet er højere her, og vi er i den gunstige situation, at vi har indgående kendskab til såvel de tekniske standarder som afsætningskanalerne på disse markeder. I Tyskland har vi endda været til stede med egen spærfabrik i over 20 år.

Et enkelt dansk lyspunkt

De gode omsætningsresultater i Norge og Tyskland har imidlertid ikke været nok til at frembringe et samlet positivt resultat. 2013-resultatet viser endnu en gang, at det er svært at tjene penge på produktion af præfabrikerede komponenter til byggeriet i Danmark. Palsgaard Gruppens samlede omsætning steg godt 5 pct. i forhold til 2013, men skyldes altså primært det øgede salg i Norge og Tyskland.

Driftsresultat før afskrivninger og finansiering blev forbedret til 6,5 mio. kr. i 2013. Resultatet er et nettounderskud før skat på 13,1 mio. kr.

- Den nødvendige balance mellem efterspørgsel og produktionskapacitet har endnu ikke fundet et fornuftigt leje i Danmark, selvom det nu er adskillige år siden, at markedet nærmest var overophedet. Produktionskapaciteten er ganske vist reduceret, men langt mindre end faldet i efterspørgslen. Byggeriet af parcelhuse – som er altafgørende for spærsalget – er på det laveste niveau i den tid, man har opgjort statistik, og alt tyder på, at en stigning vil gå meget langsomt, siger adm. direktør Christian Vindstrup.

Eneste lyspunkt i Danmark er præfabrikerede facadeelementer til energirenovering af boligblokke, som er et voksende og sandsynligvis blivende marked.

Selv om udviklingen går den rigtige vej, skal vi kæmpe hårdt for at få sorte tal på bundlinjen i 2014, og her tror vi på, at de udenlandske markeder bliver vores vej i fremtiden, siger Christian Vindstrup.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082