23948sdkhjf

Brugte mursten på isoleringsplader til facader og vægge

Firmaet Gamle Mursten og Rockwool kombinerer murstensskaller på rockwool-batts i en samlet løsning
Nu bliver det lettere at efterisolere bygningsfacader med mursten - med minimal miljøbelastning. Det fynske firma Gamle Mursten udvikler i samarbejde med Rockwool en ny samlet løsning til renovering og efterisolering af facader. Det er første gang, at byggebranchen kan se

frem til en samlet løsning, der kombinerer facadebeklædning med mursten og isoleringsmaterialer.

Løsningen - som endnu er et udviklingsprojekt - består af plader af Rockwool med præmonterede murstensskaller. Isoleringspladerne monteres på facader, eller de kan opsættes som skillevægge. Dermed får man rustikke murstensvægge både ude og inde. Isoleringspladerne er fremstillet af

genanvendelig stenuld. Murstensskallerne er skåret fra gamle mursten, som dermed genbruges.

Nyheden lanceres i disse dage på Byggeri 14-messen i Fredericia.

Udviklingsprojekt er støttet med midler fra Miljøstyrelsens Program for Grøn Teknologi. Projektet er det første af sin art og fokuserer på at genanvende mursten og isoleringsmaterialer inden for byggesektoren for at spare på naturens ressourcer. Projektet er nu så langt fremme, at løsningen kan præsenteres for branchen.

80 pct. genbruges

Virksomheden Gamle Murstens forretning går ud på at rense brugte mursten, som derefter kan anvendes i byggeri. Ca. 65 procent af de rensede mursten kan genbruges direkte. Normalt kasserer man de beskadigede mursten, men når man skærer skaller fra disse murstens pæne sider, kan op til 80 procent af murstenene udnyttes til nye bygningsmaterialer.

De gamle murstensskaller klæbes direkte på isoleringsbatts, der er produceret af genanvendelig stenuld fra Rockwool. Pladerne skrues op på en væg, ligesom almindelige isoleringsbatts. Herefter skal man blot fuge mellem stenene, så har man en rustik murstensfacade, som er både åndbar

og klimaafskærmet.

Modulerne i form af murstensskaller, der er monteret på Rockwool batts bliver leveret på Europapaller sammen med beslag, klæber og mørtel. Klar til brug. Et modul har et omfang på 40 X 60 cm. og vejer under 15 kg. Der anvendes ca. fire moduler pr. kvadratmeter.

New Yorker-vægge

Udover facademonteringen har de to virksomheder store forventninger til en indendørsløsning for New Yorker-inspirerede skillevægge. Også i denne løsning er der tale om moduler af Rockwool batts med murstensskaller, som kan monteres som skillevægge. Et alternativ til gipsvægge.

- Vi forventer at kunne skabe ny trend i danske hjem, hvor man i flere år set ikke har set indendørs murstensvægge i nybyggeri. Det tror vi vil ændre sig, når folk bliver opmærksomme på den enkle opsætning af de New Yorker-inspirerede vægge. Vi forventer at lancere dette koncept på det

danske marked i løbet af foråret, siger direktør Claus Juul Nielsen, Gamle Mursten.

Han glæder sig samtidig over at få mulighed for at samarbejde med en stærk og professionel virksomhed som Rockwool. I projektet er teknologivirksomheden Kjærgaard leverandør af robotteknologien til montering af murstensskallerne på Rockwool batts.

- Det nye koncept kommer til at henvende sig til både det professionelle og gør-det selv-markedet. Vi ser stort potentiale i dette udviklingsprojekt om at udnytte byggeaffald på en miljørigtig måde og har store forventninger til de kommercielle muligheder, siger prototypekoordinator Michaeel Emborg, Rockwool International A/S.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079