Spritny rendegraver fra Terex
Maskinhuset A/S får snart leveret en sending spritnye Terex TLB 990 rendegravere, som gør sig på styrke, miljøvenlighed og alsidighed
- Maskinens venderadius er værd at nævne kun 7,3 meter over hjulene. Rendegraveren kan stort set vende rundt på en tallerken, siger salgschef Tommy Bergmann fra Maskinhuset A/S i Lund ved Horsens.
Maskinen er udstyret med hydraulisk udskydelig gravearm og med en gravedybde på 5,64 meter. Skovlen kan skubbe/løfte 32 pct. mere end forgængeren. Terex velkendte læsseramme med den kraftige kipcylinder er en af de få ting, der ikke er udskiftet.
Nyudviklet rendegraver
Den ny rendegraver følger op på den tidligere lancerede model TLB 890 med 2 hjulsstyring og erstatter de "gamle" modeller: 970 Elite og 980 Elite, som udgår af produktionen.
- TLB 990 er på mange måder en nyudviklet rendegraver, hvor Terex bl.a. har forbedret transmission, hydraulik og kabine. Maskinførerens udsyn er blevet forbedret, det samme er betjening med hydraulisk joystickstyring eller med stænger for graveaggregat, oplyser Tommy Bergmann.
Solid og alsidig
Terex TLB 990 rendegraver er udstyret med Perkins 100 hk Tier 4i dieselmotor, som i forhold til forgængeren er forbedret mht. brændstofforbrug og kørehastighed (39,5 km/t).
- Det er en brølstærk og solid rendegraver, som kan udføre langt flere opgaver i forbindelse med byggeri og anlægsarbejde, end vi er vant til at se. Maskinen er født fleksibel og alsidig en rigtig allrounder, siger Tommy Bergmann.
- Og vi har allerede solgt de første TLB 990, selvom rendegraverne først kommer til Danmark i starten af maj, påpeger salgschefen fra Maskinhuset A/S.
tøtte