Støvsugerkampagne sætter håndværkernes arbejdsmiljø i fokus
Håndværkeren får større sikkerhed for et sundt og støvfrit arbejdsmiljø ved at bytte sin gamle støvsuger ud med en ny M-klasse støvsuger, der er sikkerhedsklassificeret, testet og tredjepartsgodkendt til opsamling af sundhedsfarligt og generende byggestøv fra f.eks. beton, cement, gips og træ. Sådan lyder budskabet i kampagnen Byt til sikkerhed, som Nilfisk-ALTO netop har lanceret
- Mange håndværkere bruger stadig almindelige støvsugere, som de har udstyret med et særligt filter. Men filteret i sig selv gør ikke den store forskel, for hele maskinen skal være tæt, hvis man vil være sikker på at komme byggestøvet effektivt til livs. Med en M-klasse støvsuger får man den sikkerhed, at hele maskinen er testet og godkendt til opgaven, uanset om man arbejder i støv fra f.eks. beton, cement, gips eller træ, forklarer Urs Nielsen, der er senior produktchef i Nilfisk-ALTO.
- Vores M-klasse støvsugere kan samtidig anvendes i områder, hvor arbejdsmiljøloven påbyder, at luften af sikkerhedsmæssige grunde ikke må recirkuleres. Det skyldes, at de som de eneste M-klasse støvsugere på markedet kan udstyres med en særlig studs, så de via en påmonteret slange kan lede afgangsluften udenfor.
Støvsuger til håndværkeren
ATTIX 30, 50 og 7 er nogle af de Nilfisk-ALTO våd-/tørstøvsugere, der fås som sikkerhedsklassificerede i M-klassen.
- Arbejdstilsynet foreskriver, at man skal sikre sig bedst muligt ude på byggepladsen ved bl.a. at bruge de bedst tilgængelige metoder og teknologier og undgå unødig støvpåvirkning. Men reglerne er åbent formuleret, og så opstår der jo en vis diskussion om, hvad den bedste løsning egentlig er, fortæller Urs Nielsen.
- Vi mener, at en sikkerhedsklassificeret støvsuger i M-klassen er det mest optimale bud på en støvsuger til håndværkeren, fordi en M-klasse støvsuger giver en veldokumenteret og effektiv opsamling af de støvtyper, som f.eks. tømrere og murere hyppigst støder på på byggepladsen, påpeger Urs Nielsen.
tøtte