ALECTIA: Ny ingeniør og ny Executive Assistant
ALECTIA i Virum har ansat Henriette Smedegaard Rasmussen og Annette Lew
Henriette er nyuddannet civilingeniør i Byggeri, Integreret Energidesign, ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet. Hun dimitterede i februar 2014. I sit speciale undersøgte hun sammenhængen mellem en forøget frisklufttilførsel og børns præstationsevne ved skolearbejde. Undersøgelsen blev foretaget som et feltforsøg i fire 5. klasser på en folkeskole i Aarhus Kommune.
ALECTIA A/S i Virum har ligeledes ansat Annette Lew som Executive Assistant. Annette Lew skal varetage opgaver inden for ledelsessupport, kommunikation og projektarbejde i Byggeridivisionen.
Annette er bachelor i engelsk og fransk og har taget efteruddannelse i journalistik (2003) og kommunikation (2005) ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har en fortid i FMCG-branchen og har de seneste 10 år arbejdet som Communication Manager for Pernod Ricard Denmark (tidligere De Danske Spritfabrikker).