Ny redskabsbærer til B.L. Ejendomsservice
B.L. Ejendomsservice arbejder over hele Sjælland. Meget af væksten sker i et netværk af samarbejdspartnere, men firmaet har også netop udvidet med ny Kärcher redskabsbærer
- Vi er et forholdsvis lille firma med fire ansatte, men lige nu har vi vel 12-16 mand i gang foruden en lang række samarbejdspartnere. Vi står som projektledere og er rigtigt dygtige til sagsstyring og kvalitet, siger indehaver Jan Lentz, der driver Bleas som et Facility Management firma med en netværksorganisation.
- Vi arbejder fortrinsvis med udendørs opgaver, men også med indendørs varmemesteropgaver for boligselskaber, pensionsselskaber og andre ejendomsejere. Vi er etableret i 1997 og har været aktieselskab siden 2004, fortæller Jan Lentz, som har arbejdet sammen med Havdrup Maskinforretning i mange år og senest har valgt en Kärcher MIC 34 til maskinparken.
Den skal køre om vinteren med kost og saltspreder samt en V-plov, som er velegnet på parkeringspladser og tilsvarende arealer. Den kan både skrabe sne væk og samle det. Om sommeren skal den nye Kärcher køre med feje-/sugeanlæg og græsklipper.
- Der var flere faktorer, som var afgørende for valget af en Kärcher. For det første er det meget enkelt at skifte redskaber på den. Den meget robuste konstruktion tiltaler os også, og det har betydning, at der står et stort selskab som Kärcher bag, fortæller Jan Lentz.
- Vores samarbejde med Havdrup Maskinforretning går otte-ni år tilbage. Jeg føler, at de er professionelle i deres håndtering uanset om man er en lille eller en stor kunde, og jeg oplever værkstedet som meget kvalitetsbevidst.
Jan Lentz beskriver også Bleas som særdeles kvalitetsbevidst og udviklingsorienteret.
- Vi gør rigtig meget ud af at uddanne personalet. Vi holder eksempelvis seminarer en gang om måneden for at hæve niveauet hele vejen rundt. Kvaliteten i vores ydelser har rigtig meget med medarbejdernes kompetencer at gøre, og derfor arbejder vi løbende med det, fortæller Jan Lentz.
tøtte