23948sdkhjf

Ny bestyrelse styrker Cembrit

FLSmidth-virksomheden Cembrit har fået ny bestyrelse. som skal tilføre yderligere fremdrift til virksomheden
Cembrit offentliggør har fået en ny og uafhængig bestyrelse, og dermed tager virksomheden et strategisk vigtigt skridt i den optimeringsproces, som virksomhedens ejer FLSmidth annoncerede sidste år.

Optimeringsprocessen omfatter Cembrits aktiviteter i såvel Danmark som i resten af Europa og skal på en række punkter styrke Cembrits produktion og produkter – bl.a. ved at udvide kapaciteten i produktion og salg, reducere back-office omkostninger og integrere gruppens supply chain.

Formand for bestyrelsen bliver svenske Ingemar Tärnskär, som i dag er Executive Vice President i Nobia, hvor han også har det overordnede ansvar for Nobias produktion og logistik.

- Min største styrke i den her sammenhæng er formentlig min erfaring med forandringsledelse i byggebranchen, som jeg har arbejdet med de seneste 16 år i såvel Norden som i Tyskland og England, siger Ingemar Tärnskär og fortsætter:

- Cembrit rummer et betydeligt potentiale for at styrke sin position på det europæiske marked, og vi er allerede i fuld gang med at forfølge de muligheder, vi har kortlagt, og som skal sikre den ønskede optimering og selvstændighed i virksomheden.

Intet quick-fix

Næstformand i den nye bestyrelse bliver Niels Peter Møller, der netop har forladt en lang operativ karriere til fordel for bestyrelsesarbejde. Han har beklædt stillinger i Icopal-koncernen med overordnet ansvar inden for salg og markedsføring og senest som landeansvarlig i Sverige. Han har igennem en livskarriere i byggebranchen opbygget stor erfaring med salg og markedsføring – primært i den danske og svenske byggebranche.

Og for Niels Peter Møller er det vigtigt, at bestyrelsen og den nye ledelse skaber langsigtede og bæredygtige forbedringer i Cembrit:

- Det her handler i høj grad om at opbygge og styrke vores gode relationer til kunderne ved gang på gang og på alle vores markeder at demonstrere, at Cembrit er det rigtige valg, siger Niels Peter Møller og tilføjer:

- Dermed er der ikke lagt op til noget quick-fix. Vi er i gang med et langt og sejt træk, men til gengæld skaber vi bæredygtige og gennemtænkte resultater, hvor vi kommer hele vejen omkring virksomheden og vores interessenter.

Et samlet Cembrit

Ingemar Tärnskär får i den nye bestyrelse også følgeskab af Group Director i Grundfos Holding Jan Warrer, som blandt andet bringer kompetencer inden for supply chain management ind i den nye bestyrelse.

- Med en ny ledelse og en ny bestyrelse har vi en ret enestående mulighed for at handle progressivt og udvikle et samlet Cembrit, der bevæger sig i samme retning, og som samtidig har den lokale forankring og de lokale relationer, der er altafgørende i enhver virksomhed, siger Jan Warrer.

Han tilføjer, at han også vil arbejde for at reducere noget af den kompleksitet, der typisk akkumulerer sig i en virksomhed over tid, men som ofte ender med at blive en bremse for yderligere vækst.

Cembrit er Europas største distributør af fibercementprodukter. De vigtigste produktgrupper er planplader til indvendig og udvendig beklædning af facader, vægge og lofter samt bølgeplader og skifre, der primært anvendes som tagmateriale

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062