23948sdkhjf

Mange spildevandsopgaver forude

For at leve op til de nye krav om bedre rensning af spildevandet, står mange boligejere i den nærmeste fremtid over for at skulle finde nye og bedre løsninger for deres spildevand. Især i landsbyerne og på landet skal man i gang med at finde løsninger, hvis ikke man er tilsluttet det lokale kloaknet
Folketinget har på baggrund af EU’s vandrammedirektiv vedtaget en lov, der pålægger landets kommuner at forbedre vandkvaliteten i de lokale vandmiljøer.

Alle husstande skal sørge for, at deres spildevand renses og udledes efter de nye krav i 2015. For boliger i byerne, der typisk er tilsluttet det kommunale kloaknet, er der ingen problemer, men især på landet og i landsbyerne er der mange boliger, der skal have udført nye og bedre løsninger for deres spildevand for at nedbringe forureningen i naturen.

- Der stadig er mange steder, hvor husspildevandet ledes urenset ud i vores natur og forurener de lokale vandmiljøer – og da rent vand er en truet ressource, er det blevet pålagt kommunen at regulere denne forurening. Det betyder at mange husstande her i lokalområdet skal sørge for at få foretaget løsninger, der sikrer at spildevandet renses på en måde, som lever op til disse krav, forklarer autoriseret kloakmester Niels Hansen fra Klingenberg Entreprenør ApS i Karlslunde.

Styr på udledningen

Den nationale spildevandsplan, der stiller krav til vandkvaliteten i hele Danmark, er blevet omsat til lokale forhold. Derfor har alle landets kommuner skullet udarbejde en spildevandsplan, der lokalt beskriver hvor, hvor meget og i hvilken takt, der skal udføres kloakering og rensning for at opfylde kravene lokalt.

- Statens spildevandsplan tager udgangspunkt i EU's vandrammedirektiv og betyder kort fortalt, at kommunerne pålægges at forbedre vandkvaliteten i lokalområdets vandløb, søer, grundvand og kystvand. Disse vandmiljøer bliver forurenet, fordi der ikke foregår en kontrolleret udledning af spildevandet, og det er dét, der skal være anderledes nu. Er man i tvivl om, hvilke regler der gælder i sit lokalområde, bør man ringe til en kloakmester eller sin kommune og få afklaret, hvad planen er for det pågældende område, siger Niels Hansen.

Hver kommune har en plan

Spildevandsplanerne for Greve, Køge, Solrød og Roskilde ligger på kommunernes hjemmesider og kloakmestre som Niels Hansen er opdateret på, hvad der skal ske i de enkelte kommuner.

- Kloakeringsarbejdet pålægges den enkelte husstand. Det kan både være byområder og landsbyer, som for eksempel forurener en nærliggende sø. Det kan også være tre ejendomme på landet, som forurener et lille vandløb i nærheden. Mulighederne er mange, så der er altid en praktisk løsning uanset hvor man bor. Det afhænger naturligvis også af budgettet, men mange løsninger kan gennemføres til rimelige penge, vurderer Niels Hansen.

Mange muligheder

Alle skal foretage en eller anden form for rensning af deres spildevand eller sørge for at lede vandet hen til et lokalt rensningsanlæg. Det er udgangspunktet for bortskaffelsen af husspildevandet, at nedsivningen er en god og driftssikker løsning, der opfylder alle renseklasser. Derudover skal septiktanke nedlægges.

- Det er ikke altid, at kloakering er nødvendig. Man kan godt være kreativ afhængig af mulighederne på den enkelte grund. For eksempel kan man se på, om lukkede- eller åbne pilerensningsanlæg er en naturlig mulighed. Derudover kan man etablere minirenseanlæg eller foretage tilslutning til minipumpestationer. Det er mange måder, man kan sørge for bedre rensning af sit spildevand på, helt afhængigt af, hvordan husstandens installationer ser ud, fastslår Niels Hansen, der mærker stigende interesse fra boligejere, der er blevet pålagt af deres kommune at få en løsning sat i værk.

Hvordan opgaven skal og kan udføres på den enkelte husstand kan man søge råd og vejledning om hos en autoriseret kloakmester, der er uddannet til at levere løsninger, der lever op til alle krav.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078