23948sdkhjf

Landets ejendomsmæglere bliver bedømt af kunderne

Ejendomsmæglere lægger nu kundernes "karakterer" på nettet. Det sker for at sikre kunderne bedre overblik.
Skal du ud og sælge eller købe fast ejendom, kan du nu gå på nettet og se, hvordan ejendomsmæglerne i det pågældende område klarer sig. På Boligsiden.dk kan man fra mandag se, hvordan kunderne vurderer den lokale ejendomsmægler.

Det er Dansk Ejendomsmæglerforening og Boligsiden.dk, som står bag initiativet, der skal sikre endnu større gennemsigtighed og tryghed for forbrugerne.

- Vi vil gerne gå foran og bidrage til at skabe størst mulig åbenhed og gennemsigtighed for forbrugerne. Derfor har vi gennem lang tid arbejdet på at udvikle et godt værktøj, der kan opfylde det ønske, siger Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.

- Fra i dag vil vurderinger af ejendomsmæglerne foretaget af de kunder, der har gennemført en bolighandel, være at finde på boligsitet, siger han i en pressemeddelelse.

Torben Strøm håber, at forbrugerne vil opleve en større tryghed, når de skal vælge ejendomsmægler:

- En bolighandel hører til blandt nogle af de største økonomiske beslutninger, vi træffer i vores liv. Derfor er det også en stor og vigtig beslutning at vælge den ejendomsmægler, man gerne vil have til at hjælpe med bolighandlen, siger han.

Ud over, hvad kunderne mener om ejendomsmægleren, kan man også se en lang række andre fakta om mæglerne i området, hvor kunderne skal bruge en.

Med nogle få klik kan man hurtigt få et overblik over ejendomsmæglere i sit lokale geografiske område og se, hvordan andre har oplevet at handle bolig med de pågældende mæglere, siger direktør for Boligsiden.dk, Natasha Brandt.

Man kan blandt andet også finde ud af, hvor mange boliger, den enkelte mæglerbutik har solgt, hvor lang tid det har taget - og hvor stort afslag, der er blevet givet i den oprindelig salgspris.

- Vi har gjort det let for forbrugerne at finde lige præcis den ejendomsmægler, der passer bedst til ens aktuelle situation, siger Natasha Brandt.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078