23948sdkhjf

Lang rejse mod el-job

Elektrikerlever fra Aalborg til Island. Praktikaftale mellem Technology College Aalborg og firmaet ”TG raf” i Grindavík, Island.
Lasse Møbjerg Kristensen, elektrikerelev ved Technology College Aalborg, har fundet en praktikplads på lang afstand af skolen. Han er nemlig lavet en fire-årig uddannelsesaftale med firmaet ”TG raf” i Grindavík, Island. En aftale Lasse er meget glad for.

- Vi arbejder hovedsageligt på skibe – laver el og styring på skibe, og det er kanon godt. Det er godt at være i udlandet og lære faget, og så lære det på sit modersmål på skolen, lyder det fra Lasse Kristensen.

Endnu en elev fra Aalborg til Island
Og det islandske firma er også glade for deres danske elev. Blandt andet derfor tog TG raf en anden elektrikerelev fra Technology College, Martin Lund, som erstatning da Lasse skulle til Danmark for at tage ét af sine skoleforløb. Faktisk var TG raf med på ideen allerede inden de overhovedet havde mødt Martin Lund.

I Martins første måned delte han lejlighed i Grindavík med Lasse. De kendte ikke hinanden på forhånd. Lasse er styrings- og reguleringselektriker, og Martin tager sin uddannelse som EUX.

Martin Lund er nu tilbage i Danmark på skoleophold, og har valgt at fortsætte sin uddannelse hos Arla. Han har rigtig fine anbefalinger med hjem og et tilbud om at komme tilbage til TG raf hvis han vil - også selv om han slet ikke kan tale islandsk.

Hurtigt stort ansvar
Både Lasse og Martin oplevede at de meget hurtigt fik stort ansvar på arbejdet. Faktisk oplever Lasse, at han får mere ansvar end sine danske klassekammerater på skoleforløb, som er i praktik i Danmark når han snakker med dem:

- Jeg bliver bare kastet ud i det, og der er ikke nogen der kigger én over skuldrene. De har tillid til at jeg kan og hvis det er noget jeg ikke har prøvet før, sætter de mig godt ind i tingene - og jeg kan bare ringe hvis jeg kommer i tvivl.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093