Nyt medlem i MT Højgaards bestyrelse
Entreprenørkoncernen henter Aalborg Engineerings topchef ind i sin bestyrelse.
Ole Røsdahl er født i 1964, dansk statsborger og ingeniør. Han tiltrådte i sidste måned som administrerende direktør i Aalborg Engineering, der leverer teknologisk avancerede energiløsninger til kunder i store dele af verden.
Ole Røsdahl har erfaring fra virksomheder som Krüger A/S og Veolia Water Technologies. Hos Krüger arbejdede han som administrerende direktør fra 2010 og frem til sin tiltræden hos Aalborg Engineering. Han er desuden formand for Dansk Industris Miljøudvalg.
Bestyrelsen består herefter af følgende seks generalforsamlingsvalgte medlemmer: Søren Bjerre-Nielsen (formand), Niels Lykke Graugaard (næstformand), Carsten Bjerg, Pernille Fabricius, Mats Jönsson og Ole Røsdahl
Hertil kommer de tre medarbejdervalgte medlemmer: Irene Chabior, Vinnie Sunke Heimann og John Sommer.
Ole Røsdahl afløser Curt Germundsen, der i henhold til vedtægterne udtræder på grund af alder.