23948sdkhjf

Rambøll opruster på pharma-byggeri

Over 70 specialister samles i en ny afdeling, som skal runde 100 medarbejdere inden årets udgang.
Rambølls byggeridivision vil satse yderligere på pharmaceutiske industri og har derfor samlet alle specialistkompetencer på området i ny stor afdeling.

Afdelingen, der er placeret på Rambølls hovedkontor i Ørestad, vil betjene de danskbaserede kunder og skal samtidig være spydspids for Rambølls globale tiltag.

- Målsætningen er, at vi inden for en overskuelig tidsperiode kan levere ægte helhedsløsninger, hvor vi som kundens 'one-point-of-contact' kan rådgive om alle aspekter, siger Bjarne J. Rasmussen, direktør i Rambølls byggeridivision.

Massiv vækst
I løbet af de sidste 10 år er den samlede omsætning i de største danske pharmaceutiske virksomheder steget med 86 procent, og i samme periode er pharmaindustriens andel af den samlede danske eksport steget med mere end fire procent.

Væksten i den pharmaceutiske industri har også ført til øget travlhed i rådgiverbranchen. I hvert fald hos Rambøll, hvor omsætningen på pharmaprojekter er fordoblet flere gange siden 2009, og antallet af medarbejdere med stor pharmaekspertise er steget fra 13 i 2012 til 74 på nuværende tidspunkt.

Bjarne J. Rasmussen forventer, at Rambølls pharmaafdeling vil runde 100 specialister inden udgangen af 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109