23948sdkhjf

Byens Bro bliver bundet sammen med festival

Den nye, 116 mio. kr. dyre borforbindelse i Odense, Byens Bro, åbner den 29. maj 2015, samtidigt med Odense Havnekulturfestival.
Den 29. maj 2015 indvier by- og kulturrådmand Jane Jegind Byens Bro sammen med Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet. Byens Bro tages i brug samtidig med, at den 10. Odense Havnekulturfestival løber af stablen.

- Jeg er glad for, at vi kan tage Byens Bro i brug samtidig med åbningen af dette års Havnekulturfestival. Det giver rigtig god mening, at de to begivenheder knyttes sammen. Festivalen har gennem 10 år haft som formål at sætte fokus på havnen og den nye bydel. Nu binder vi by og havn sammen med Byens Bro og letter adgangen for cyklister og fodgænger mellem de to bydele. Så indvielsen af Byens Bro supplerer Odense Havnekulturfestivals åbning rigtig fint, siger Jane Jegind, by- og kulturrådmand.

Cyklister og fodgængere kan benytte Byens Bro fra den 29. maj, når broen er blevet indviet sidst på eftermiddagen.

- Når vi tager Byens Bro i brug den 29. maj, er den ikke helt færdig. Folk vil opleve, at der stadig bliver arbejdet på og omkring broen med de sidste detaljer. Men det forhindrer altså ikke folk i at bruge stibroen. Vi forventer, at Byens Bro er helt færdig i august, siger Jane Jegind.

Fakta om Byens Bro
• Broen strækker sig mellem VUC i Kottesgade (nordpladsen) og Posten på Østre Stationsvej (sydpladsen)
• Broen er 135 meter lang
• Pylonen på sydpladsen bliver 40 meter høj
• For at kunne rejse den 40 meter høje stålpylon og anlægge den 135 meter lange bro skal entreprenøren støbe i alt ca. 3.400 tons beton og montere ca. 435 tons stål
• Broen føres over 15 jernbanespor
• Der er adgang til stibroen fra 3 perroner via trapper og elevatorer
• Der bliver adgang til broen fra nord- og sydpladsen via ramper, trapper og elevatorer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078