23948sdkhjf

Lidl erstatter Statoil i Farum

Efter sommerferien går Lidl i gang med at bygge en ny dagligvarebutik ved Farum Bytorv.
Lidls dagligvarebutik er planlagt til at blive cirka 1.800 m² i ét plan med parkering på taget. Men inden byggeriet kan komme i gang - det sker efter sommerferien - skal jorden renses.

I denne uge går Statoil i gang med at fjerne en omfattende jordforurening på grunden efter, at tanken lukkede i februar. Statoil forventer, at arbejdet med oprydning er afsluttet inden sommerferien.

Furesø Kommune har ved godkendelsen af Lidls byggeprojekt lagt vægt på, at byggeriet respekterer intentionerne i lokalplanen for området, som blev vedtaget i september 2013.

Byggeriet bliver opført som lavenergi og være forsynet med solceller centralt på taget, så synligheden fra omgivelserne bliver så lille som mulig.

I byggeperioden vil et mindre antal parkeringspladser ved Farum Bytorv være spærret. Lidl forventer at åbne for kunderne i begyndelsen af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078