23948sdkhjf

Vand-virksomheder etablerer klynge

Leverandører og rådgivere inden for vandbehandling danner industriklynge for at styrke udvikling og salg.
Virksomheder inden for vandbehandling mødes 26. marts i København. Det sker for at fremme samarbejdet om at levere rådgivning og løsninger til behandling af spildevand og regnvand.

Alene til klimatilpasning forventes kommunerne de kommende år at bruge 40 milliarder kroner på omlægning af kloaker, nye overfladeløsninger, styring og overvågning. Landets 3.000 rensningsanlæg forventes sammenlagt til færre, større enheder, som vil kræve bedre styring og overvågning af vandmasserne og ledningssystemet.

-Udviklingen kræver, at leverandørerne bliver bedre til at samarbejde og finder sammen om at levere større og samlede løsninger, siger salgsdirektør Frode Sørensen, Signalix, en af deltagerne i Fletværk Vandbehandling.

Samarbejde er godt, men konkurrencereglerne skal respekteres. På mødet vil advokat Pia Lisbeth Nielsen derfor give en grundig gennemgang af, hvad må man tale om, og hvad man ikke må tale om.

- Vi vil ikke falde i kartel klemmen, men netop samarbejde for at konkurrere om opgaverne, understreger Frode Sørensen.

Fletværk omfatter i dag godt 40 virksomheder, der arbejder på at udvide samarbejdet; dels for at blive flere, og dels for at oprette en ny industriklynge for instrumentering og styring.

- Styring kan hjælpe kommunerne med at spare mange penge på driften og forbedre kvaliteten, så det er et område, vi kan udvikle sammen.

Fletværk Vandbehandling mødes 26. marts i København, hos Signalix moderselskab Montanas lokaler i Pakhus 48 på Østerbro. Mødet er gratis og åben for relevante virksomheder.

Se mere på www.fvvb.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094