23948sdkhjf

Omsætningen sætter rekord hos Adserballe & Knudsen

2014 blev et travlt år, og både omsætning og medarbejderstab er igen vokset til nye højder.
Et fokus på stadigt større og mere krævende byggeopgaver skaber resultat hos Adserballe & Knudsen, som i 2014 øgede omsætningen med knap 30 procent til rekordhøjde 351 mio. kr.

Farum-virksomheden fik i marts 2014 sin hidtil største opgave i hus, da det lykkedes at vinde hovedentreprisen på boligafdelingen Brunevang i Rødovre, som frem til midten af 2017 renoveres og udvides fra 216 til 330 boliger – en kontrakt på 183 mio. kr. Hertil kommer store renoveringsopgaver på Amager, i Herlev, på Nørrebro, i Odense og senest i Hillerød, hvor Skoleparken med 426 boliger skal energirenoveres for 250 mio. kr.

De mange opgaver skaber grundlag for en fortsat positiv udvikling, og ved indgangen til det nye regnskabsår stod Adserballe & Knudsen på ny med en ordrebeholdning svarende til 14 måneders produktion. Kursen er således sat mod yderligere vækst i 2015.

Nye medarbejdere koster på bundlinjen
Travlheden har også medført en markant udvidelse af medarbejderstaben, som er vokset fra 90 i 2013 til 133 i 2014. Personaleomkostningerne er samtidig øget med 36 procent til 64,4 mio. kr. og er en af årsagerne til, at indtjeningen ikke vokser i samme takt som omsætningen. Faktisk er driftsresultatet faldet fra 8,9 til 8,3 mio. kr., og det betyder tilsvarende, at overskudsgraden er faldet fra 3 til 2.

Udvidelsen på funktionærsiden og styrkelsen af projektorganisationen er vigtige investeringer i Adserballe & Knudsens vækstplan, og ifølge administrerende direktør Karsten Hjarsø er effektivisering af processer et væsentligt fokusområde. Især ved lange serier af relativt ens delprojekter er der noget at hente, og Adserballe & Knudsen har allerede opnået effektiviseringsgevinster på op til 25 procent.

- Vi arbejder til stadighed på at håndtere byggeprocessen på den rigtige måde. Kundetilfredshed og indtjening står og falder med indsatsen fra vores projektledere og egne, dygtige håndværkere, siger Karsten Hjarsø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094