23948sdkhjf

Endnu et godt år for Nordisk Wavin A/S

Årets resultat af den primære drift hos Nordisk Wavin A/S med hovedsæde i Hammel blev et overskud på godt 91 mio. kr. i 2006. Tilfredsstillende, mener Wavins ledelse.
Nordisk Wavin A/S i Hammel har endnu en gang haft et ganske godt år med høj aktivitet og tilfredsstillende indtjening. Resultatet skal ses i lyset af flere forhold: Markederne er præget af øget konkurrence og råvarepriserne er fortsat stigende på verdensmarkedet.

Organisk vækst
De hårde markedsvilkår ændrer dog ikke ved det positive aktivitetsniveau. Faktisk kan Wavin notere sig, at nettoomsætningen på 914 millioner kroner i 2006 er en stigning med godt 15% i forhold til 2005. Der er for en væsentlig dels vedkommende tale om organisk vækst. Højere salgspriser grundet øgede råvareudgifter har været kraftigt medvirkende til omsætningsstigningen. Købet af aktiviteterne fra PR Teknik A/S i Horsens ultimo august 2005 har haft fuld årseffekt i regnskabsåret 2006.

- Vi kan kun være tilfredse med årets resultat for 2006. Der er tale om en fastholdelse af de tidligere års fremgang på et meget dynamisk og konkurrencepræget marked. Vi forventer, at den positive trend fortsætter, men er også klar over, at vi fortsat skal arbejde målrettet og nytænkende med både effektiviseringer, markedstilpasninger og produktudvikling, så vi kan fastholde og gerne udbygge vores position på markederne, siger Ole Arenfeldt Jensen, adm. direktør for Nordisk Wavin A/S.

Succesfuldt projekt
Wavin anvender fortsat mange ressourcer på at optimere processer og integrere de senere års virksomhedsopkøb samt yderligere forbedringer inden for hele produktions- og logistikområdet. Projektet har i øvrigt været så succesfuldt, at Wavin i 2006 vandt Den Danske Logistikpris, hvilket anses som en meget stor anerkendelse af hele projektet og den store indsats, der er ydet.

Der er i årsrapporten for 2006 sket en ændring af den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i datter- og associerede selskaber. Kapitalandele optages nu til kostprisen i balan-cen, og udbytte fra de ejede selskaber indtægtsføres i resultatopgørelsen i det regnskabsår, hvor udbyttet deklareres. Der er i årsrapporten nærmere redegjort for de beløbsmæssige konsekvenser af denne ændring. Herudover er selskabets regnskabspraksis uændret.

Yderligere oplysninger fås hos adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen på telefon 86 96 20 00.

Kilde: Nordisk Wavin - www.wavin.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094