23948sdkhjf

Copenhagen Towers i støbeskeen

Det nye erhvervscenter Copenhagen Towers er nu, med ansættelsen af Allan Agerholm som adm. direktør i CPH Hotel Management A/S, kommet et skridt nærmere tegnebrættet.
Bag projektet Copenhagen Towers står CPH Management, der skal planlægge, projektere, designe og indrette det kommende hotel i Ørestaden.

Projektet Copenhagen Towers blev tidligere lanceret under navnet World Trade Center og udgør i alt 130.000 etagemeter kontorer, hotel og tilknyttede faciliteter. Selve hotellet kommer til at bestå af 370 værelser fordelt over et areal på 22.700 m2. Ansættelsen af Allan Agerholm er endnu et tegn på, at projektet er godt i gang.

- Der er klart overvejende sikkerhed for, at projektet bliver til noget, men den sidste afgørende analyse mangler. Den skal Allan Agerholm stå for. Der er stærke kræfter i gang, og Allan Agerholms jobskifte er et klart bevis på det, siger Torben Rønje fra SG Nord Holding.

AG Nord Holding ejes af Brødrene Holding og Samsom properties. Bag sidstenævnte står Islands rigeste mand, Thor Björgolfson.


Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078