23948sdkhjf

Keops sælger ejendomme i Norge for 600 mio. NOK

Keops A/S sælger den norske del af Nordic Light-porteføljen for 660 mio. NOK. Køber er et selskab i norske Otium Gruppen.
Overtagelse af ejendommene sker den 21. august 2007.

Den samlede Nordic Light-portefølje består af i alt ca. 151.000 kvadratmeter fordelt på 37 kontorejendomme i Norge, Sverige og Finland.

Salget af den norske del vedrører 20 ejendomme, som udgør ca. 62.000 kvadratmeter.

Nordic Light porteføljen blev i 2006 erhvervet med formidling for øje. Som Keops har annonceret tidligere på året, er det efterfølgende besluttet at beholde de finske ejendomme i Keops egen portefølje foreløbig, mens der arbejdes på at sælge de svenske og norske ejendomme i Nordic Light-porteføljen som del af koncernens ordinære aktivitet.

Med denne meddelelse er salget af de norske ejendomme nu en realitet.

Salget har en mindre positiv resultateffekt for Keops, idet salgsprovenue fratrukket omkostninger relateret til salget marginalt overstiger den bogførte værdi pr. 31. marts 2007.

Keops forventninger til fremtiden
Salget giver således ikke anledning til at ændre ledelsens senest udmeldte forventninger til Keops-koncernens samlede resultat før skat for indeværende regnskabsår. Forventningerne til resultat før skat for 2006/07 udgør således 350-450 mio. kr. inklusive værdireguleringer af ejendomme og gæld.

Kilde: Keops - www.keops.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078