23948sdkhjf

Henning Larsen Architects tegner ny moske

Lokalplan skal bane vejen for ny moske på Dortheavej.
Teknik- og Miljøudvalget i København skal mandag den 16. marts tage stilling til, om der skal udarbejdes en lokalplan, der gør det muligt for Islamisk Trossamfund at bygge en ny moske og kulturcenter til erstatning for den nuværende moske og kulturcenter på hjørnet af Tomsgårdsvej og Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget begejstret for Henning Larsen Architects forslag til en ny moske og kulturcenter. Den vil give et arkitektonisk løft til et lidt overset område af København. Samtidig vil den nye moske vil åbne sig mere over for den omgivende by end tilfældet er i dag, siger Morten Kabell.

I dag har Islamisk Trossamfund indrettet deres moske og kulturcenter i tidligere erhvervsbygninger på samme sted. Den nye moske og kulturcenter er tegnet af Henning Larsens Architects. Den nye bygning ønskes opført i op til tre etager af høj arkitektonisk kvalitet i en arkitektur med respekt for sin nordiske københavnske kontekst, der klart signalerer moske.

Moske og moskegård
En ny lokalplan er alene nødvendig, da Islamisk Trossamfund ønsker at bygge moske og moskegård i én bygning, der strækker sig ind på grunden, hvilket den eksisterende lokalplan ikke giver mulighed for.

- Jeg bakker op om Islamisk Trossamfunds ønske om en ny lokalplan, der kan bane vejen for en ny moske og kulturcenter, der egner sig bedre til deres religiøse og mange kulturelle aktiviteter. Jeg glæder mig til at drøfte sagen med resten af udvalget på vores møde den 16. marts, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.425