23948sdkhjf

Maskine med ”metrokræfter” borer under Vigerslevparken

15 meter under Vigerslevparken er Hofor i gang med at etablere en mere end tre kilometer lang kloakledning.
Ledningen bygges for at forbedre vandkvaliteten i Damhusåen og Kalveboderne, hvor der på sigt er planer om at etablere badestrand. Den vil samtidig give boligerne i området en bedre beskyttelse mod oversvømmelse under skybrud. Det skriver Hofor i sit nyhedsbrev.

Ved at bore tunnelen under parken undgår man at grave hele parken op og skåner samtidig parkens træer og miljø. Hofor henter jorden op og sænker maskiner og rørdele ned gennem fem store arbejdsskakte.

- Vi har nu boret 870 meter af tunnelen. Den ”gamle” boremaskine har desværre ikke levet op til forventningerne. Derfor har vi anskaffet en ny. Det er altid en stor udfordring ved at arbejde under jorden, man ved aldrig helt hvad man støder på. Den nye maskine er samme slags som den, der bruges på metroen, og med den forventer vi at kunne bore os hurtigere frem, siger projektchef Morten E. Jensen fra Hofor.

Den nye tunnelboremaskine ankom til pladsen ved Sønderkær fredag i uge 4.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095