23948sdkhjf

167 projektet indstillet til Renover-prisen

Især renoveringer af boliger fylder godt blandt årets indstillede projekter.
I alt 167 små og store renoveringer er blevet indstillet til Renover-prisen 2015, som nu har lukket for flere indstillinger. Dermed vokser feltet med et mulehår i forhold til sidste år, hvor 165 projekter blev indstillet.

- Nu er det jo ikke nødvendigvis antallet af indstillinger, der er det afgørende, men i højere grad kvaliteten. Men når det er sagt, så er vi selvfølgelig både stolte over og glade for, at interessen for prisen er fortsat voksende. Det vidner om, at renovering er ved at få en højere plads på branchens og befolkningens dagsorden, siger administrerende direktør i GI, Lars Axelsen, der sammen med Realdania har taget initiativ til prisen.

Almennyttige renoveringer er gode eksempler
Især er Realdania og GI godt tilfredse med, at mange af de indstillede projekter er boliger. En del af disse hører til det almene boligbyggeri, som de tidligere har efterlyst gode eksempler på.

- De almennyttige boliger udgør en stor del af de bygninger, som trænger til renovering inden for den næste årrække. Så det er godt, at så mange almene boliger er indstillet til prisen, så vi kan få de gode eksempler frem i lyset. Der er for eksempel flere fine bud på renovering af det murede almennyttige boligbyggeri fra 1940’erne og 1950’erne, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

Vinderen kåres den 3. september
En del af de indstillede projekter hører desuden til den mere spektakulære ende af skalaen. For eksempel er en mølle forvandlet til formidlingscenter på Sydfyn. Trollbeads har renoveret sit hovedkvarter, så facaden er i tråd med firmaets smykkedesign. Og et 400 år gammelt bryghus fyldt med skulpturer er blevet renoveret, så det fremover kan bruges til kulturelle arrangementer og koncerter.

Frem til medio juni vil nomineringsudvalget vurdere alle de indstillede projekter og beslutte, hvilke fire-seks projekter, der skal nomineres til Renover prisen 2015. Vinderen kåres ved en fest d. 3. september 2015.

Se alle indstillede projekter her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094