Hotelkoncern bygger nyt i København
Marriott har inviteret tre arkitektfirmaer til at komme med bud på et nyt hotel med 204 værelser i Københavns Sydhavn.
Hotellet, der bliver en del af Marriotts nye brand, Moxy, skal drives på franchisebasis af Zleep Hotels, og planen er at igangsætte byggeriet i løbet af sensommeren i år.
Hvordan hotellet kommer til at se ud, er endnu ikke på plads. Peter Haaber, administrerende direktør i Zleep Hotels, oplyser til Byens Ejendom, at tre unavngivne arkitektfirmaer er inviteret til at komme med bud på designet.
Hotellet bliver 6.000 kvadratmeter stort og skal opføres som præfab.
Link til artikel fra Byens Ejendom