23948sdkhjf

80 millioner til kaserne-renovering i Skive

Beløbet skal bruges til nybyggeri og renovering over fire år.
Bedre forhold til personel og opbevaring af materiel. Det skal de 80 millioner kroner, som Skive Kaserne har fået i bevilling bruges til. Det skriver Skive Folkeblad.

- Vi har fået en rigtig stor andel og langt det største beløb i Hæren. Kun Søværnet og Flyvevåbnet har fået mere, men det er kun fair nok, da det er større enheder, sigerr Christian Arildsen, chef for Ingeniørregimentet, til Skive Folkeblad.

Forsvaret har en samlet projektbevilling på 1,2 milliarder kroner i perioden 2014-2024.

Skive Kaserne blev indviet 26. september 1969 og har 42 hektar indenfor perimeterhegnet. Til kasernen hører der et 688 hektar stort øvelsesområde, som grænser op til kasernens sydlige del. Der er dagligt knap 1200 personer, der har fast arbejde på kasernen. Herudover kommer der mange værnpligtige, kursister og hjemmeværnsfolk til uddannelse på kasernen.

Kasernen er de danske ingeniørtroppers hjemsted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146