Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Lars Juhl Jensen er blevet ansat i en kombineret stilling som finansdirektør og kommerciel direktør hos Atkins Danmark.
Atkins Danmark er et rådgivende ingeniørfirma med kernekompetencer inden for jernbaner, broer & konstruktioner, veje, projekt- og byggeledelse, energi, miljø, GIS og arkitektur.
Lokale og Anlægsfonden
Esben Danielsen er pr. 1. marts tiltrådt som ny direktør.
Læs også: Fra Roskilde Festival til fondsdirektør
Shelters Intego
John Kirkegaard Stephansen er blevet ansat som afdelingsleder hos Shelters Integos afdeling i Aalborg (kilde: Børsen).
Shelters Intego er et teknikhus der leverer alt fra automations- og procesløsninger til industri- og bygningsinstallationer, teknikhuse, teknikcontainere samt service på elektromekaniske komponenter som elmotorer, elevatorer og kraner.
Sportsbyg A/S
Jakob Nymark er indtrådt i bestyrelsen hos Sportsbyg A/S i stedet for Morten Kristiansen (kilde: Jyllands-Posten).
Sportsbyg A/S producerer kunststofbelægninger til atletikbaner, multibaner, tennisbaner og gymnastiksale samt faldunderlag til legepladser.
TMK A/S
Mogens Elbrønd Pedersen er blevet ansat som koncernøkonomidirektør hos TMK A/S.
TMK A/S er producent af køkken-, bad-, bryggers- og garderobeløsninger.
Windowmaster A/S
Lars Fournaise, Leif Jensen og Peter Højland er indtrådt i bestyrelsen hos Windowmaster A/S i stedet for Pernille Boyter (kilde: BIQ.dk).
WindowMaster A/S er leverandør af indeklimaløsninger.