23948sdkhjf

131 nye boliger på Nørrebro

Maycon Ejendomsudvikling har fået grønt lys og forventer at gå i gang med byggeriet i løbet af de næste to uger.
Efter to års forarbejde kan Maycon Ejendomsudvikling om kort tid stikke spaden i jorden til 131 nye ungdomsboliger på Nørrebro i København.

- Københavns Kommune har netop meddelt byggetilladelse, og jeg forventer, at vi kan gå i gang med byggeriet i løbet af 8-10 dage, fortæller Bjarne Mayland fra Maycon til Building Supply.

Der er tale om et byggeri på 5.500 kvadratmeter, fordelt på en række af bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej og Theklavej. Mod gaden er bebyggelsen opført i tre etager, og der er endvidere indarbejdet en tilbagetrukket penthouseetage ud mod bagsiden af bebyggelsen langs Theklavej.

Projektet er tegnet af arkitekt Jesper Thyge Brøgger med Anders C. Hansen fra Complecta som rådgivende ingeniør. Totalentreprenør er Tømrerfirma Gert Fogt A/S fra Skamby på Fyn.

Maycon Ejendomsudvikling er også selskabet bag udviklingen af Tobaksbyen i Gladsaxe, der bliver en ny blandet bydel med boliger, kontorer og detailhandel. Bjarne Mayland oplyser, at man her netop har indgået aftale med Postnord om at bygge et nyt posthus på over 5.000 kvadratmeter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078