23948sdkhjf

C.C. Contractor vinder Københavns nye skøjtehal

Kontrakten til omkring 70 mio. kr. ventes underskrevet inden for den nærmeste fremtid.
Den Herning-baserede virksomhed, C.C. Contractor A/S, har vundet opgaven med at opføre Ørestad Syds nye skøjtehal, skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Kontrakten er endnu ikke underskrevet, men det skulle gerne ske inden for den nærmeste fremtid, påpeger Erik Willer fra Københavns Ejendomme over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

C.C. Contractor vandt opgaven foran entreprenørerne Hoffmann og Aarsleff, og de tre prækvalificerede virksomheder er alle blevet vurderet ud fra en række parametre. Men C.C. Contractor A/S lå ikke bedst i alle kategorier.

- Men prisen vægtes trods alt meget, og der trak de fra. Så man kan godt sige, at prisen blev det afgørende, siger Erik Willer og oplyser, at kontraktsummen er landet på omkring 70 mio. kroner eksklusiv moms.

Hos C.C. Contractor A/S er man ikke overraskende godt tilfredse med at være udpeget som vinder.

- Vi synes, at det er et spændende byggeri, siger virksomhedens direktør, Jørn From, der fremhæver, at de ser frem til at få en god byggerytme op at køre og et godt forløb med de forskellige samarbejdspartnere.

Opgaven omfatter en 5.500 kvm stor bygning i to etager, hvor der skal være plads til både ishockeybane, tumlebane, tilskuerpladser samt klub- og omklædningsfaciliteter.

Arbejdet på skøjtehallen forventes at gå i gang omkring 1. april 2015 og skal stå færdig i slutningen af februar 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078