23948sdkhjf

Esben Køleservice er solgt til kølegigant

Carrier Refrigeration Danmark køber Kolding-virksomheden.
Indehaver Palle Jørgensen bliver afdelingsleder i Carrier Refrigerations nye afdeling i Kolding, mens alle ansatte hos Esben Køleservice fortsætter i Carrier Refrigeration.

Carrier Refrigeration er leverandører af løsninger inden for køle- og fryseanlæg til detail, industrielle køleanlæg og komfort køl. Med opkøbet styrker Carrier Refrigeration deres position i Region Syddanmark

- Esben Køleservice har et rigtigt godt ry og navn i branchen. De har et godt kundegrundlag og en effektiv drift. Derfor glæder det os, at Palle Jørgensen har valgt at sælge Esben Køleservice og sammen med alle medarbejderne fortsætte i Carrier Refrigeration Danmark, siger administrerende direktør Søren Steen Thomsen.

Udviklingen går stærkt
Indehaver af Esben Køleservice, Palle Jørgensen, har i de sidste år nøje fulgt udviklingen i branchen og løbende overvejet, hvordan han og medarbejderne kunne yde en endnu bedre service til kunderne.

- Udviklingen går stærkt i branchen. For at kunne levere mere specialiserede og målrettede løsninger til vores kunder, har jeg valgt at sælge virksomheden til Carrier Refrigeration. De har et stærkt og bredt produktprogram, der vil komme vores kunder til gode, forklarer Palle Jørgensen.

Palle Jørgensen glæder sig til sin nye rolle som afdelingsleder.

- Carrier er stor organisation med dygtige specialister. Det betyder, at jeg fremadrettet kan fokusere på salg og udvikling af medarbejderne, siger Palle Jørgensen.

Overtagelsen er trådt i kraft.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11