23948sdkhjf

Her er DNV’s nye psykiatri

Region Midtjylland har udvalgt teamet af rådgivere bag ny psykiatrisk afdeling til 381 mio. kr. på supersygehuset i Midtjylland.
Aart Architects, Smak Architects, Nordic - Office of Architecture, Midtconsult og Vega Landskab skal i de kommende år stå for udfærdigelse af byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag til det ca. 16.900 kvadratmeter store byggeri, der udgør den psykiatriske afdeling på Det Nye hospital i Vest (DNV) i Gødstrup ved Herning.

Målet med byggeriet er at understøtte nye psykiatriske behandlingsmetoder og sikre et tættere samarbejde mellem psykiatri og somatik; blandt andet via en fælles akutmodtagelse. Hos Aart Architects forklarer partner Anders Tyrrestrup, at man i projektet har arbejdet på at udfordre traditionelle behandlingsmiljøer, hvor labyrintiske korridorer ofte præger oplevelsen:

- Vi har derimod søgt at skabe lyse, livsbekræftende rum, der understøtter patienternes helbredelsesproces. Rum, der arbejder med – og ikke mod – patienterne, når psykiatrien med ét skridt flytter sig mange år ud i fremtiden, siger han.

Projektledelse og totalrådgiver står nu overfor at indlede samarbejdet om at realisere de løfterige visioner i såvel konkurrenceprogram som tilbuddet, og et naturligt fokus er allerede fundet.

- Totalrammen for byggeriet skal holdes. Region Midtjylland står overfor store økonomiske udfordringer i de kommende år, og derfor vil der fra administrationens side vil der allerede i de forestående kontraktforhandlinger blive stillet skarpt på, at projektet skal have en bæredygtig anlægsøkonomi, siger regionsrådsformand Bent Hansen.

Byggeriet af den nye psykiatriklynge forventes at blive påbegyndt i 2015 og stå færdig i 2018. Psykiatriklyngen samler psykiatrien i Midt- og Vestjylland både geografisk og på tværs af voksen-, børne- og ungdomspsykiatrien. Det sker i bygninger på 15.000 m² i psykiatriklyngen og yderligere 2.000 m², der placeres i den somatiske del af DNV-Gødstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078