23948sdkhjf

Millioner til uddannelse - fra AMU til arkitekterne

12 uddannelsesinstitutioner har netop modtaget støtte til udvikling inden for det digitale byggeri. Pengene kommer fra Den Europæiske Socialfond.
I alt 12 uddannelsesinstitutioner har netop modtaget støtte til udvikling inden for Det Digitale Byggeri.

Pengene kommer fra Den Europæiske Socialfond og uddeles af Implementeringsnetværket. Det er blot første runde i en samlet støtteordning på godt fire millioner kroner. Anden runde er øremærket kursusudbydere, som kan byde på den konkrete opkvalificering i virksomhederne. Ansøgningsfristen for disse er den 15. juni 2007.

Ansøgerfeltet inden for uddannelsessystemet var bredt sammensat og dækker alle de væsentlige uddannelser i byggeriet. Fra AMU til Arkitektskolerne. Flere har ansøgt i netværk - for eksempel har de fem konstruktørskoler søgt sammen og fået støtte til at gøre konstruktøruddannelsen klar til Det Digitale Byggeri.

Christian Lerche, formand for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, siger:

- Det er en rigtig god idé, at flere af uddannelsesinstitutionerne har fundet sammen i netværk. Det vil gavne den tværfaglige implementering af Det Digitale Byggeri, at man arbejder på tværs og udnytter hinandens kompetencer allerede i uddannelserne.

På hjemmesiden www.detdigitalebyggeri.dk er det muligt at få oplysninger om hvilke institutioner, der allerede har opnået støtte og om, hvilke aktuelle støttemidler til opkvalificering af virksomheder, der findes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094